Spirit Fingers

Kan drenge lege med hvad de vil? 

Hej Bloggen!

Vi vil i forlængelse af sidste uges blogindlæg, fortsat tale om køn. I denne uges blogindlæg vil vi kigge på køn i blandt børn og tage udgangspunkt i nedenstående autentiske case:

En dreng fra 4. klasse går i et fritidscenter. Han leger kun sammen med pigerne, og viser kun interesse for pigekønnede aktiviteter. Dette er også tilfældet i skolen og derhjemme. Han har mere eller mindre ingen relationer til drengene i klassen. Når klassen deles op i drenge og piger i skolen, er det altid underforstået, at han hører til på pigeholdet. Dette har stået på i mange år. Moren accepterer adfærden, men faren er uforstående og ønsker sig, at sin søn opfører sig mere som en dreng. Fritidscenteret har ikke kendskab til, at der skulle være mobning eller lignende rettet mod drengen.

For at finde ud af hvordan vi skal forholde os til denne case, har vi stillet os selv følgende refleksionsspørgsmål:

• Skal fritidscenterets pædagoger gøre noget ved dette? Hvorfor/hvorfor ikke?
• Hvis ja, hvad skal de så gøre? Begrund fagligt.
• Bør pædagogerne opmuntre, nedmuntre eller være neutrale overfor drengens adfærd?
• Er der i denne forbindelse noget, som pædagogerne bør overveje, når de planlægger aktiviteter?

Først og fremmest ser vi ikke et pædagogisk problem i drengens adfærd - hverken ift. hans sociale samvær med de andre børn eller ift. til hans udvikling. Dog er hans adfærd socialt risikobetonet pga. hans normafvigende adfærd. Da der ikke er et problem, vil vi som udgangspunkt ikke gribe ind, men vi ville være løbende opmærksom på, om omstændighederne skulle ændre sig - f.eks. i form af mobning eller eksklusion. Ideelt set bør pædagogerne have en god relation til drengen, så de nemmere kan opdage, om drengen er tilpas med situationen. Man kunne også tage en snak med forældrene og høre deres perspektiv på emnet. For eksempel kunne det være tilfældet, at drengen kun har storesøstre/kusiner at lege med derhjemme og derfor er vant til at lege med piger.

Vi synes ikke, at drengen skal præges til at lave aktiviteter, som er mere socialt accepterede, udover den sædvanlige inklusionspraksis. Med dette mener vi, at han bør tilbydes drengekønnede aktiviteter i den forstand, at alle børn bydes velkomne i alle aktiviteter uanset kønskodning, men at der ikke rettes en særlig indsats mod drengen. Derudover er det vigtigt for drengen at blive anerkendt for sin identitet og fritidsinteresser. Omvendt kunne en målrettet indsats mod drengen godt risikere at drengen føler sig malplaceret eller marginaliseret.

Dermed mener vi, at vi ikke bør have særligt fokus på dette i aktivitetsplanlægningen, udover generelt at indtænke inklusion ind i aktivitetsplanlægningen. Når vi taler inklusion, er det vigtigt at huske, at inklusion fokuserer på fællesskabet og ikke på individer.

Hvad ville du have gjort i pædagogernes sted?

Tak fordi du læste med, vi håber du vil læse med igen i næste uge :)