Sprogudvikling og sprogstimulering
Hejsa kære bloglæsere!
I dette blogindlæg vil
vi gerne præsentere dig for en sprogstimulerende aktivitet, som vi har
planlagt. Vi vil også fortælle hvilke pædagogiske overvejelser, der ligger bag.
Vi har valgt at tage
udgangspunkt i en lille gruppe 2-årige vuggestuebørn og har valgt at lave en
sangleg med dem.
Kjertmann (2011)
inddeler den sproglige kompetence i en lang række delkompetencer. Hvilke
sproglige kompetencer børnene har tilegnet sig og har mulighed for at lære, er
naturligvis meget individuelt og afhænger meget af børnenes forudsætninger, men
typisk er det tilfældet, at de netop lige har tilegnet sig grundlæggende
semantiske, fonologiske, artikulatoriske og leksikalske delkompetencer, og at
de i stand til at lære syntaktiske, morfologiske og visse skriftsproglige
delkompetencer.
Vi har valgt en sangleg
fordi sådan en type sproglig aktivitet har en lang række gavnlige effekter. For
eksempel er forudsigeligheden i at udføre aktiviteten hver dag i løbet af ugen
tryghedsskabende (Sidenius 2011, s. 68).
Vi har brugt
SMTTE-modellen til at planlægge aktiviteten. Den er som følger:
Sammenhæng: Målgruppen er en mindre gruppe børn i
vuggestue/dagpleje på ca. 2 år. Vi har en uge til at lave aktiviteten.
Mål: Styrke børnenes sproglige (særligt semantisk og artikulatorisk) og
motoriske kompetencer.
Tegn: Vi holder øje med, om de børn, som endnu ikke kan legen, lærer at lave
fagterne, samt at de børn, som godt kan fagterne, lærer lært mindst et nyt ord
eller bedre kan huske ordene.
Tiltag: Hver dag i ugen låner vi en stue med tilstrækkeligt gulvplads og synger
“Hoved, Skulder, Knæ og Tå”-sanglegen.
Evaluering: - (da aktiviteten ikke er udført endnu,
kan vi endnu ikke evaluere den)
Vi håber du syntes det
var spændende at læse med. Husk der kommer et nyt spændende blogindlæg fra os
hver onsdag! 😉
Litteraturliste
- Kjertmann, K. 2011, Sprogudvikling og sprogpædagogik i det moderne videnssamfund (kapitel 2), Mogens Sørensen (red.), Dansk, kultur og kommunikation - et pædagogisk perspektiv, Akademisk Forlag.
- Sidenius, L. & Sidenius, B. 2011, Sproglige kompetencer i dagtilbud (kapitel 3), Storm, P. (red.), Dansk kultur og kommunikation for pædagoger, Frydenlund
Eksempel på sanglegen: https://www.youtube.com/watch?v=I-lNN_wyZzQ
Rigtig godt at i fra start af lægger ud med kort at forklare hvad jeres mål med indlægget er. Det giver overblik.
SvarSletI inddrager Kjertmann, hvilket skaber faglighed, og ydermere er det en kort og præcis beskrivelse i kommer med. Man kunne godt uddybe kompetencerne mere. ��Også rigtig godt at i inddrager SMTTE-modelen, da sætter tanker i gang om aktiviteten, på en sådan måde, at aktiviteten bliver grundigere bearbejdet inden brug.
Man kunne eventuelt have overvejet hvad mulige fordele eller ulemper ved denne aktivitet kunne være, eftersom i ikke har en evaluering. Og er der en særlig grund til netop denne aktivitet? Eller overveje om man kan udvikle aktiviteten sammensat eller efter tid.