Spirit Fingers

 

I dette blogindlæg vil vi se nærmere på Basil Bernsteins de 3 læringsrum.

Bernstein (Mathiesen & Hauer 2016, s. 317-318) inddeler læringssituationer i tre forskellige kategorier:

Læringsrum 1 (pædagogen går foran), hvor pædagogen er sætter rammerne for den voksenstyrede aktivitet. Dette kan f.eks. være instruktioner eller demonstration af en aktivitet.

Læringsrum 2 (pædagogen går ved siden af), hvor der er udstukket overordnede rammer, men barnet som udgangspunkt får lov at tage styringen med støtte fra pædagogen. Dette kan f.eks. være løbende vejledning af barnet eller et samarbejde med barnet om et fælles projekt.

Læringsrum 3 (pædagogen går bagved), hvor pædagogen ikke blander sig i barnets aktiviteter og lader dem lege frit. Dette kan f.eks. være børnestyret leg i skolegården.

Praktisk eksempel på de 3 læringsrum

Emma på 5 år står i skolegården, hvor flere af pigerne står og sjipper. De har gang i en sjov leg som de er fælles om. Men Emma kan ikke sjippe, og føler sig ekskluderet fra hendes veninder. For at løse problematikken og give Emma en god oplevelse, træder pædagogen ind og bruger de 3 læringsrum.

Læringsrum 1 :

Pædagogen viser først hvordan man sjipper selv, og gør det i slowmotion så Emma kan følge med i teknikken. Emma ser passivt med.

Læringsrum 2:

Emma får nu sjippetovet selv og prøver sig frem, med de teknikker hun har set. Hun fejler nogen gange, men får hjælp og vejledning hvis hun ber om det. Pædagogen støtter men på en passiv måde, så Emma kan øve sig og føle sig sikker i hendes teknik.

Læringsrum 3:

Emma gør det nu helt på egen hånd og vil gerne prøve at være med til at lege med i hendes veninders leg. Pædagogen står på afstand og er helt passiv. Emma er nu inkluderet i venindernes leg.

Der kan drages paralleller mellem de Bernsteins tre læringsrum og

Vytgotskys nærmeste udviklingszone, idet læringsrum 1 groft sagt svarer til kan ikke-zonen, læringsrum 2 svarer til kan-næsten-zonen og læringsrum 3 svarer til kan-zonen.  Bemærk, at det store fokus på stilladsering i den nærmeste udviklingszone svarer ganske godt til den hjælp og støtte man typisk yder i læringsrum 2.

Ønsker du at læse mere om Vygotskys nærmeste udviklingszone, kan du finde det i vores tidligere blogindlæg.

Tak fordi du læste med!

Litteraturliste

Mathiesen, F. & Hauer, H. (2016). Krammepapegøjer - pædagogisk praksis, som inddrager kunsteriske og håndværksmæssige arbejdsprocesser. D. Gravesen (red.), Pædagogik: Introduktion til pædagogens grundfaglighed (kapitel 13). København: Hans Reitzels Forlag.