Familieformer og apps?!

Glædelig november bloggen!!

Der er nu 37 familieformer! Er de mange nye familieformer et udtryk for mangfoldighed?!

Vi lever ikke i et statisk samfund, men i et samfund der hele tiden er i udvikling og vi er nødt til at følge med denne udvikling. Derudover er internettet også kommet til, og vi er blevet meget mere oplyste, samt fået mere viden. Vi er blevet demokratiske og har dermed fået lov til at bestemme mere over hvordan vi vil leve og hvem vi vil leve sammen med. Ser vi på kønsroller, har det også ændret sig gennem tiden. Vi er gået fra et traditionelt samfund, til det senmoderne samfund. I det traditionelle samfund var det faderen som var overhovedet, og kvinderne stod for husholdningen, børnepasning osv. I dag er kvinderne kommet ud på arbejdsmarkedet, de er højt uddannet og er ikke længere afhængig af manden.Vi kan blive skilt uden at føle os udenfor normen. Vi er heller ikke så traditionsbundne længere, hvor mange traditioner var påtvunget os gennem religion og vores samfund. - Men vi vil gerne lave vores egne nye traditioner. Så til spørgsmålet kan vi kun konkludere at svaret er ja. Vi er mere openminded og det der før var en skam er nu blevet et mere eller mindre almindeligt hverdagsbillede for mange

Hvordan favner vi så mangfoldigheden som professionelle?

 Vi har her fundet både Giddens og  Mead teorier.

Ifølge Giddens er der en sammenhæng mellem de nye familieformer og den sociale udlejring der sker. George Herbert Mead mener at udlejringen af de sociale relationer og identitetsdannelsen har forandret sig, så pædagoger og andre professionelle har overtaget dele af den rolle, som familien tidligere har spillet

“De nye familietyper har nu brug for pædagogerne til at varetage mange opgaver, som ikke er muligt mere. Førhen spejlede børnene sig i deres familie, men hvad så nu hvor den dobbeltsocialisering er kommet på banen, hvem spejler børnene sig så i?! Derfor er vores job som pædagoger så vigtig. Vi skal udfylde de mangler de nye familieformer kan have. Vi skal udvikle og anerkende samt være åbne for mangfoldighed. Der oprettes skilsmissegrupper for børn på folkeskolerne, for at lette presset på børnene, hvor de kan få talt ud om det at være i mellem to forældre.

App der hjælper Familier?!

Hjælpen er på vej, til de mange nye familieformer! For nu har vores senmoderne samfund opfundet en ny app.(CoPilots) der kan hjælpe skilsmissefamilier, delebørn osv. med at skabe mere trivsel i familierne, i stedet for misforståelser og konflikter. Man kan simpelthen planlægge afhentning af børn, sportsaktiviteter, skolemøder. Så har de endda lavet fotoalbum, så far også kan se de flotte ting der bliver lavet i skolen, og mor kan vise hvad de har oplevet på sommerferien. Så nu har alle i familien mulighed for at være inkluderet i barnets liv. Prøv at se videoen nedenunder

Om man kan lide den nye teknologi, så kan man ikke komme udenom at denne app, vil gavne mange familier i dag. Men også os som pædagoger, så vi ikke ekskluderer en af forældrene. For ofte er det, den forældre der henter barnet der får informationerne og de bliver ikke altid givet videre. Mange pålægger barnet at give informationerne videre. Hvilket vi ikke mener skal pålægges barnet.

Hvad synes i om dette moderne hjælpemiddel?

Tak for nu bloggen

Litteraturliste:

https://sociologiskset.systime.dk/index.php?id=408

https://copilots.family/?gclid=CjwKCAiA0O7fBRASEiwAYI9QAuTGrY9gpNSuBuvf_LWUdbAa2OPEGbo12YAceiR82FWNlaTns655WxoCuLQQAvD_BwE

“Jeg Keeeedeeer MIG!!!”

Hej Bloggen!

“Jeg keeeeedeeeeer miiig” Den hurtigste løsning på denne sætning, er at give barnet en ipad og få ro i hjemmet. Mange børn bliver i dag, underholdt af de sociale medier, apps og computerspil. De får ikke lært at komme kedsomheden til livs. Men hvad sker der når sætningen kommer i børnehaven/ skolen? Hvad kan kan vi som pædagoger gøre?!

Der er den kortvarige kedsomhed, som opstår, når vi er færdige med at foretage os noget ( eks en leg, undervisning, siddet ved computeren osv.) og man ikke har fundet på noget nyt at foretage sig. Denne form som kedsomhed, kan være et springbræt for fantasien og kreativiteten. “ Det er sundt at kede sig”.

En anden form for kedsomhed, som er mere bekymrende den kedsomhed som forhindre børn i at udvikle sig inden for deres læringsmiljøer eks. I børnehaven og skolen. Denne kedsomhed kan hurtigt gå hen og blive permanent. Ikke ret mange børn kan selv komme ud af den negative kedsomhed selv. Derfor må vi som pædagoger give dem nogle redskaber der kan hjælpe dem. Derfor har vi valgt at bruge den æstetiske læringsform som et redskab til at lære børn at komme ud af kedsomheden og lære på en ny måde.

1. Kedsomhed på grund af understimulation

Hvis et barn ikke føler at de får nok udfordringer og plads til at udvikle sig. Kan det hurtigt udvikle sig til kedsomhed.

2. Kedsomhed på grund af overstimulering
Hvis et barn har for mange udfordringer og aldrig føler de kan klare opgaven. Kan de hurtigt føle sig overvældet og at tingene er håbløse, hvorefter de så giver op og trækker hen til kedsomhed.

Løsningen på dette kan være at give

For at løse de overstående problemer har vi set på den Æstetiske lærings kernebegreber

Kernebegreber:

Skabende proces/Æstetisk læreproces

• Øge indlæring
• Øge aktivitetsniveauet i undervisningen – bevægelse og leg er en integreret del
• Styrke personlige og sociale kompetencer
• Styrke og forbedre motivation
• Fremme inklusion og forpligtende fællesskaber
• Etablering af et didaktisk eksperimentarium i relation til folkeskolens nye forenklede fælles mål  
• Etablere et didaktisk eksperimentarium der understøtter kreativ tænkning
• Udvikle eksperimenterende undervisnings- og læringsform
• Designe læringsforløb der underbygger folkeskolens nye forenklede fælles mål
• Inviterer til nysgerrighed, kreativitet og nytænkning og til at skærpe engagement i undervisningen
• Øge deltagelses- og aktivitetsniveauet gennem leg og deltagelse
• Fremme forpligtende fællesskaber, inklusion og deltagelse ved at styrke personlige og sociale kompetencer
• Fremme og initiere elevers læring og motivation gennem et fleksible og                   understøttende undervisning formater
• Opbygge kapacitet og viden på området der kan bidrage til udvikling af grundskolen

Når vi giver børn muligheden for æstetisk læringsformer, viser vi dem nye måder at lære på. På den måde kan de finde frem til den læringsform som passer til det enkelte barn. Men den æstetiske læringsform kan også bruges til at lære børn at tænke ud af boksen, og væk fra deres underholdende ipads. De får værktøjerne til at udvikle kedsomhed til en ny leg, til at udforske fantasien og deres kreativitet.

Ved brug af Malcolm Ross cirkulære model vil vi belyse, hvordan man gennem æstetisk handling ender i den æstetisk læreproces.

Ifølge Malcolms model, er det legen, der det centrale. Man oplever kun kreativiteten som noget meningsfuld, ved at selv være kreativ og det lære man gennem leg. Barnets sanser/ følelser har en direkt sammenhæng, derfor er det vigtigt at arbejde på at stimulere barnets sanseoplevelser gennem æstetisk aktiviteter. Fantasien er personlig og fyldt med følelser og minder. Derfor er det et vigtigt at bruge dette som et værktøj. Medie er en forudsætning for, at man kan lade sine følelser komme til udtryk. Håndværket er en nødvendighed, for at kunne beherske medie.

“Jeg keder mig” giver et udtryk for at barnet er motiveret til at bryde ud af at kede sig, og foretage sig noget andet. Så hvorfor ikke bruge kedsomhed som en inspiration for os pædagoger til at tænke anderledes og anerkende barnet følelse af kedsomhed og ikke bruge det som et tabu begreb?!

Tak for i læst med!! :-)

Litteraturliste:

 Austring, B.D. og Sørensen, M (2006): Æstetik og Læring. Grundbog om æstetiske læreprocesser, Hans Reitzels Forlag

Plant et værksted. Grundbogen om æstetisk-skabende virksomhed af Suzanne Ringsted og Jesper Froda (2005) s. 30.

http://www.mewespace.com/mewe-lige-nu/2016/9/14/forskningsbaseret-notat-stetiske-lreprocesser