Why? are we blogging?

 

Velkommen til ugens blog indlæg!

Hvorfor startede vi denne blog? Ja! Vi fik til opgave at lave en blog, hvor vi skal formidle mange af de emner vi bliver præsenteret for på UCN pædagoglinjen. vi har valgt at kigge nærmere på nogle af de læringsprocessen der foregår ved de ugentlige blogskrivninger.

Vi vil kigge på nogle af de processer vi er i som fx formidling, diskussion, refleksion og kreativitet. Med andre ord navigerer vi imellem forskellige niveauer på Blooms taksonomi. Eksempelvis starter vi typisk på kendskabsniveauet og forståelsesniveauet ved at kort at beskrive en teori, og senere går videre til anvendelsesniveauet eller analyseniveauet ved at bruge teorien til at analysere en case. Nogle gange kommer vi også op på synteseniveauet ved at drage paralleller mellem flere forskellige teorier og vurderingsniveauet ved at have diskussioner.

 

I bloggingprocessen går vi ifølge

systemteorien alle fra undervisningen med en unik forståelse af den teori vi er blevet præsenteret. Vi oplever ofte, at vi ikke alle har den samme forståelse af stoffet, og derved sker der en dialog omkring tingene, så vi forhandle os frem til en fælles forståelse af stoffet.

 

Som individer i gruppen bruger vi  den hermaneutisk cirkel, hvor vi alle kommer med en forforståelse af stoffet. I diskussionen med resten af studiegruppen går vi så ind i den hermaneutiske cirkel og henter indtrykkene fra de andre studerende. Disse indtryk inkorporerer vi så i vores forforståelse og udvider vores forståelseshorisont. Den hermaneutiske cirkel minder dermed på mange måder om systemteorien (og er også i høj grad kompatible med hinanden).

Dette giver os en bedre forståelse af det lærte stof, idet vi kommer flere gange rundt i den hermaneutiske cirkel når vi diskuterer stoffet, end hvis vi kun fik ét indtryk fra undervisningen.

Så der ligger meget læring i at skrive denne blog, som også kan bruges i praksis. Der findes selvfølgelig mange andre læringsteorier, som kan inddrages. Hvilke læringsmetoder bruger du?

Tak for, at du læste med. :-)

Hvad tænker du?

 

Velkommen til bloggen!

Vi har i gruppen lavet et mini forsøg, hvor vi har vist det samme billede til tre personer. Forsøgspersonerne har derefter skulle fortælle deres umiddelbare tanker efter, at de har set billedet. Vi kunne godt tænke os at du, som læser, skulle deltage i forsøget. Derfor: kig på billedet ovenfor, og skriv det første der falder dig ind. 

Nedenfor kan du se de tre videoer af forsøget. God fornøjelse!

 

 

Lad os nu kigge på hvad de tre forsøgspersoner siger og sammenlign evt. dine tanker med deres. Vi vil tage udgangspunkt i Maturanas systemiske teori og kort analysere de tre videoer.

De fleste mennesker har haft en oplevelse med Nik og Jay - nogle mennesker elsker dem, og andre elsker at hade dem, men om man vil det eller ej, så er de en del af den danske kultur. Maturana hævder, at mennesker er autopoietiske, dvs. at vi kun kan forstå verden ud fra vores egne personlige erfaringer. I videoerne ser vi tre personer, som ud fra deres personlige erfaringer skaber et billede af Nik og Jay. På trods af, at de på overfladen siger nogenlunde det samme, siger de det på ret forskellige måder. Dette kan forklares ved, at alle tre personer har tre forskellige unikke virkeligheder, og derfor har tre forskellige opfattelser af Nik og Jay.

Da mennesker er autopoietiske systemer, må det gælde, at der ikke kan eksistere en objektiv sandhed, da sandheden afhænger af iagttageren. Det betyder, den enes mening og virkelighedsopfattelse ikke er mere rigtig end den andens. Maturana siger som konsekvens af virkelighedsbegrebet, at “Der er lige så mange virkeligheder som der mennesker” .

Maturana deler al kommunikation op i de tre domæner produktionens domæne, æstetikkens domæne og refleksionens domæne. Alle tre personer taler primært ud fra æstetikkens domæne, da deres sproglige handlinger var følelsesprægede, personlige holdninger og smag.

 

Dette lille uformelle forsøg belyser fint nogle af begreberne i Maturana’s systemiske teori. Vi har alle forskellige forståelsesglas på, som vi ser verden igennem og opfatter verden på baggrund af egne erfaringer og forforståelser.

Tak fordi du læste med!