torsdag den 27. september 2018

Kulturprojekt

 



Blogindlæg 3 - Kulturprojekt 

Vi har i den sidste uge og starten af denne uge arbejdet med kulturprojektet. Formålet var at bryde vores vanetænkning og blive bedre til at tænke ud af boksen.

Et stort mantra i kulturprojektet er, at opgaver ikke kan løses rigtigt eller forkert, men at der kan være mange forskellige måder at gøre tingene på, hvor den ene ikke nødvendigvis er mere korrekt end den anden. Dette vil altid være relevant i vores praksis, da man kan få med børn eller borgere at gøre, hvor konventionelle metoder ikke virker særligt godt, hvor man så bliver nødt til at finde uortodokse måder at gribe situationen an på. Det kan også ses som, at hvad der virker godt for den ene pædagog, ikke nødvendigvis virker godt for den anden pædagog, da de er forskellige mennesker med forskellige værdier, tilgange og erfaringer.

Vi føler også, at have fået udbytte af værkgennemgange med de andre studiegrupper. Det er interessant at høre, hvordan udenforstående kan fortolke et værk radikalt anderledes end vi forventede, og det har konstant mindet os om, at andre mennesker godt kan se på den samme ting, men forstå den på vidt forskellige måder.

En erfaring, som vi også har fået slået udtrykkeligt fast, er at der ikke findes det perfekte svar på hvad man skal gøre i en given situation eller problemstilling, men at man er nødt til selv at søge efter et svar, som kan fungere for pædagogen, for barnet og for situationen, og at hvad der virker den ene dag eller for det ene barn, ikke nødvendigvis virker den næste dag for den næste barn. Dette ligger også rigtig godt i tråd med reflektiv praksislæring, idet man hele tiden evaluerer sine tilgange og prøver noget andet, hvis det ikke fungerer.


Denne innovationstænkning kan også med fordel bruges i æstetiske læreprocesser. Frem for at mere eller mindre ubevidst tillære børnene sin egen vanetænkning, kan man lære børnene at tænke mere kreativt. Dette passer fint sammen med Schibbys teori om dialektiske anerkendelsesprocesser, hvor man på ligeværdig vis “forhandler” om fortolkningen af de producerede værker, og på den måde bidrager til børnenes dannelse og selvstændighedsgørelse.

Tak fordi i læste vores blog.

1 kommentar:

  1. Tak for et spændende blogindlæg, hvor i er gode til at reflektere i praksis. Vi som gruppe kan også nikke genkendende til den proces i har været igennem.
    Refleksions spørgsmål:
    Hvilken betydning har samarbejdet haft under kulturprojektet?
    Hvordan kunne æstetiske læreprocesser evt. håndteres i praksis?
    Kunne i have lavet nogle visuelle indtryk omkring kultur projektet?

    Med venlig hilsen Grupe 5B 

    SvarSlet

blog 14