Blogindlæg 14 Julie
Højvangskolen
Hej bloggen, nu er vi jo
i december måned. Så jeg håber i alle får julehygget max.
Lige nu er vi delt ud på
valgfag, så denne gang vil vi fokusere på valgfaget idræt, leg og bevægelse.
Vi er fem
pædagogstuderende som har været ude på Højvangsskolen, for at lave en idrætsdag
til en lille gruppe af børn fra 2.B.
Da vi mødte
op på dagen havde vi forberedt nogle fokuspunkter/mål for dagen, hvor børnene
bl.a. skulle opleve en dag hvor, der i legene kunne skabes flow hos børnene (Peter B. Hede, 2014). Flow er et begreb man
bruger, når børnene bliver helt opslugt af en leg, så de glemmer alt i
omverdenen. Det vil sige, det er pædagogernes opgave at justere legens
sværhedsgrad, så børnene bliver ved med at opleve flow. For at børnene bevæger
sig i deres flow, skal man sørge for, at opgavens sværhedsgrad matcher børnenes
kompetencer og udvikling. Hvis for eksempel legen er over barnets kompetencer
vil legen være for svær for barnet. Det samme gælder, hvis legen er lavere end
barnets kompetencer, så vil legen blive nem og kedelig. Hvis legen ikke matcher
barnets udvikling kan dette gå hen at skabe en form for angst hos børnene, og
legen kan blive for voldsom (Mihaly Csikszentmihailyi, 2013).
Vi har forsøgt
at skabe og fastholde flow ved brug af rammeprincippet. Denne metode har vi
brugt, sådan både pædagogerne og børnene har fået medbestemmelse i legen. Når
børnene fik selv- og medbestemmelse i legen blev deres motivation øget.
Rammeprincippet bevæger sig mellem den induktive og deduktive metode. Hvis vi
udelukkende havde brugt den deduktive metode, havde børnene ikke fået nogen
form for medbestemmelse i legene. Omvendt ville børnene i den induktiv metode
have selv- og medbestemmelse i legene. Her vil pædagogerne bakke ud af legen,
og lade børnene styre det selv (Kissow og
Pallesen, 2004).
Vi har på
idrætsdagen leget mange lege, men der er nogle, som vi især vil have fokus på.
Blandt andet en avanceret udgave af sten, saks, papir (se bilag 1), avanceret
ståtrold og da vi valgte at være kreative ved at tegne og lave julekugler.
Ved alle
legene har vi alle sammen haft forskellige pædagogiske roller. Her er der tale
om en, der står foran og tager styringen over børnene, nogen der står ved siden
af som er en del af legen sammen med børnene, og til sidst en der står bagved
og observere legen (Burnstein).
Ved de
forskellige lege oplevede vi flere af børnene, som tog den pædagogiske bagdør,
når de ikke længere følte sig tilpas i legen (se bilag 6) (Sandholm, 2013). Den
pædagogiske bagdør er her, hvor børnene har mulighed for at trække sig mere
eller mindre ud af legen. I eksempelvis legen ‘avanceret sten, saks, papir’
oplevede vi en af pigerne, som ikke var interesseret i at vokse fra æg til
fugl, derfor fortsatte hun med at være æg, selvom hun vandt i flere omgange.
Her ses den pædagogiske bagdør idet hun bakker ud af legen. Igen ser vi det i
forbindelse med, at vi sad og tegnede juletegninger. Her var der en af drengene
som valgte at tage den pædagogiske bagdør, idet han ikke havde lyst til at
tegne. Han startede med at klippe og klistre i stedet for at tegne og til sidst
bevægede han sig helt væk fra tegne området. I samspil med den pædagogiske
bagdør, kan man tilkoble begrebet perifer legitim deltagelse, da den samme
førnævnte pige, bakker ud af legen indtil hun til sidst følte sig tilpas nok
til at kunne deltage igen og hun endte rent faktisk med at vinde en runde af
legen (Lave og Wegener, 2013).
I forbindelse
med legene, har vi 4 fokuspunkter som kommer i spil. Det fysiske, sociale,
kognitive og psykiske. I stort set alle legene er det fysiske fokuspunkt det
primære punkt, da børnene har til formål at være meget aktive. Derudover ser vi
især det sociale, da børnene bevæger sig i et socialt rum og alle er inkluderet
i legen. Det kognitive opstår idet børnene anvender fantasien til at lære sig
selv at kende, sådan de udvikler sin egen selvtillid (som også er en del af det
psykiske fokuspunkt). Derudover opnår børnene erfaringer med at klare
udfordringer og indre færdigheder i at kommunikere og forholde sig til andre
(Lillemyre, 2005).
I sammenhæng
med det fysiske fokuspunkt gør børnene brug af en masse sanser. Vi lægger her
fokus på de primære sanser (berøringssansen, muskel- og ledsansen,
vestibulærsansen). I de aktive lege som avanceret sten, saks, papir gør børnene
rigtig meget brug af muskel- og ledsansen samt vestibulærsansen, da de skal ned
i knæ og gøre brug af deres balance (se bilag 4). Når der er blevet leget, har
berøringssansen været i spil idet børnene har ‘taget’ hinanden, samt legen
“skriv med kroppen” hvor børnene i grupper skulle bruge kroppen til at forme
bogstaver.
Vi vil til
sidst konkludere at dagen har været aldeles succesrig, da alle børnene i vores
gruppe især har befundet sig i et flow, samt haft tydelig bevægelsesglæde i
løbet af dagen. Det har skabt stor motivation hos børnene, at vi som
pædagogstuderende har deltaget aktivt i legene med børnene. Til sidst på dagen
blev hele klassen samlet, og der blev evalueret på dagen. Her kunne man tydeligt
høre på børnene, at de havde haft en sjov og lærerig dag. De udtalte sig
direkte, at de gerne ville have en dag som denne en anden gang.
Tak for denne
gang!
Litteraturliste:
- Lillemyre, O. F. (2005). Leg- oplevelse- læring i børnehaven og skolen. Kæp Hesten - Klim forlaget.
- Csikszentmihailyi, M. (2005). Optimaloplevelsens psykologi. København: Dansk Psykologisk forlag.
- Hede, P.B. (2014). Pædagogisk idræt: læring og bevægelse i skole og fritid. København: Dansk Psykologisk forlag.
Kissow, A.
& Pallesen, H. (2008). Mennesket i bevægelse. 3. Udgave. København:
Munksgaard forlag
