Kulturprojekt

 

Blogindlæg 3 - Kulturprojekt 

Vi har i den sidste uge og starten af denne uge arbejdet med kulturprojektet. Formålet var at bryde vores vanetænkning og blive bedre til at tænke ud af boksen.

Et stort mantra i kulturprojektet er, at opgaver ikke kan løses rigtigt eller forkert, men at der kan være mange forskellige måder at gøre tingene på, hvor den ene ikke nødvendigvis er mere korrekt end den anden. Dette vil altid være relevant i vores praksis, da man kan få med børn eller borgere at gøre, hvor konventionelle metoder ikke virker særligt godt, hvor man så bliver nødt til at finde uortodokse måder at gribe situationen an på. Det kan også ses som, at hvad der virker godt for den ene pædagog, ikke nødvendigvis virker godt for den anden pædagog, da de er forskellige mennesker med forskellige værdier, tilgange og erfaringer.

Vi føler også, at have fået udbytte af værkgennemgange med de andre studiegrupper. Det er interessant at høre, hvordan udenforstående kan fortolke et værk radikalt anderledes end vi forventede, og det har konstant mindet os om, at andre mennesker godt kan se på den samme ting, men forstå den på vidt forskellige måder.

En erfaring, som vi også har fået slået udtrykkeligt fast, er at der ikke findes det perfekte svar på hvad man skal gøre i en given situation eller problemstilling, men at man er nødt til selv at søge efter et svar, som kan fungere for pædagogen, for barnet og for situationen, og at hvad der virker den ene dag eller for det ene barn, ikke nødvendigvis virker den næste dag for den næste barn. Dette ligger også rigtig godt i tråd med reflektiv praksislæring, idet man hele tiden evaluerer sine tilgange og prøver noget andet, hvis det ikke fungerer.

Denne innovationstænkning kan også med fordel bruges i æstetiske læreprocesser. Frem for at mere eller mindre ubevidst tillære børnene sin egen vanetænkning, kan man lære børnene at tænke mere kreativt. Dette passer fint sammen med Schibbys teori om dialektiske anerkendelsesprocesser, hvor man på ligeværdig vis “forhandler” om fortolkningen af de producerede værker, og på den måde bidrager til børnenes dannelse og selvstændighedsgørelse.

Tak fordi i læste vores blog.

Inklusion i drukkultur

Inklusion i drukkultur

Vi har netop været på hyttetur, og så fik vi ideen om at se nærmere på drukkulturen set fra et inklusionsperspektiv.

Vi vil i dette blogindlæg tage udgangspunkt i inklusionsbegrebet, og anvende den på drukkultur. Vi vil i den forbindelse især interessere os for at skelne mellem integration og inklusion.

Vi vil tage udgangspunkt i Alenkærs definition:

En dynamisk og vedvarende proces, der har til formål at udvikle mulighederne for ethvert menneskes tilstedeværelse i, og udbytte af, samfundets almene arenaer.

I denne proces har man fokus på kvaliteten af den enkelte individs fysiske betingelser, sociale samspil og opgaveløsning inden for rammerne af en valgt kontekst.

Der tages i den forbindelse særligt hensyn til dem, der er i farezonen for marginalisering og eksklusion. (Alenkær, 2013)

Et af samfundets almene arenaer er festmiljøerne, eksempelvis hytteture og fredagscaféer. Det er i den danske festkultur blevet en norm, at deltagerne drikker alkohol for at være med i fællesskabet i sådan en grad, at man risikerer marginalisering, hvis man ikke følger normen. Der er derfor i praksis tale om eksklusion af dem, som vælger ikke at drikke.

Der er en subtil, men væsentlig forskel på at inkludere og at integrere i et fællesskab. Der er ikke automatisk tale om inklusion, blot fordi at der gøres tiltag for bestemte individer kan rummes i fællesskabet. Som Bohr (s. 58, fra: Gravesen 2016) formulerer det: “Hvor integration retter sig mod det enkelte barn, retter inklusion sig mod fællesskabet.‘’ Hvor integration handler om at opstille særlige forebyggende indsatser af bestemte eksklusions-truede individer, handler inklusion om at forme fællesskabet på sådan en måde, at der er plads til forskelligheder og der ikke lægges særligt fokus eller vægt på bestemte individer, som illustreret i følgende figur:

 

Eksempelvis fremhævede tutorerne begejstret at der var mulighed for at drikke om aftenen på hytteturen, og nævnte nærmest i en sidebemærkning at der også er mulighed for at drikke sodavand. Denne diskurs kommer nemt til at marginalisere dem, som ikke ønsker at drikke, da deres tilstedeværelse tåles frem for at blive en oprigtig del af fællesskabet, og dermed er der blot tale om integration - ikke inklusion. Det har helt sikkert været et oprigtigt forsøg fra tutorernes side ikke at udelukke nogen, men paradoksalt nok kan det nemt have den modsatte effekt.

At øge inklusionen i drukkulturen er en uhyre vanskelig opgave. Det er vanskeligt at opfinde tiltag som ikke omgående reduceres til et integrationstiltag.

Hvad kan man gøre for at øge inklusionen i drukkulturen i eksempelvis i studiemiljøet?

Tak fordi du læste med!

Litteraturliste

Gravesen, D. (2016). Pædagogik - Introduktion til pædagogens grundfaglighed. Hans Reitzels forlag.

Alenkær, R. (2013). Inklusion - en definition. Lokaliseret 17-09-2018 på: https://www.youtube.com/watch?v=J86_7P5VT_w